Briefing om regeringens teleudspil (Birkerød)

xtra20telefoni xsmall

Netplans nye markedschef Lars Kierkegaard vil indlede briefingen, hvor Torben Rune (Netplan stifter), Michael Jensen (Netplan teleanalytiker) og José Gutièrrez (Netplan data analyst) vil gennemgå:

Regeringens teleudspil:Den 5. marts udsendte regeringen det længe ventede teleudspil, som vil danne grundlag for de kommende forhandlinger om et nyt teleforlig til erstatning af det hidtidige fra 1999. I teleudspillet lover regeringen blandt andet bedre mobildækning til 25.000 adresser samt en forøgelse af bredbåndspuljens midler i 2018 og 2019. Det samlede udspil er udmøntet i 16 konkrete initiativer, som har til formål at understøtte regeringens vision om at Danmark skal have den bedste europæiske udrulning og de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af digital infrastruktur.

Men hvor meget nyt er der i virkeligheden i udspillet og de 16 foreslåede tiltag, og hvilke værktøjer er der lagt op til at lægge i kommunernes værktøjskasser, for at de kan være med til at fremme udbygningen af digital infrastruktur? Vi vil give vores vurdering af effekten af hver enkelt af de 16 tiltag på kort og lang sigt og pege på konkrete mangler, som vi mener at udspillet efterlader.

WiFi i kommuner:Kommuners muligheder for at etablere WiFi i byrummet vil blive et vigtigt supplement i den fremtidige 5G-dækning og kan være startskuddet til den kommunale udmøntning af en Smart City strategi. Kommunalt WiFi er en unik mulighed for dataopsamling. Vi vil bl.a. fortælle om EU’s nye tiltag, som går under navnet WiFi4EU, som muliggør kommunal støtte til at etablere offentlige WiFi-hotspots.

Facts om bredbåndsdækning og værktøjer til bredbåndskoordinatoren:Vi vil præsentere en analyse af de sidste 4 års udrulning af bredbånd i Danmark: hvor har markedet virket, og i hvilke områder har udrulningen stået næsten stille. Vi vil også give vores bud på digitale GIS-redskaber og datakilder, som den kommunale bredbåndskoordinator eller digitaliseringskonsulent med fordel kan have i sin værktøjskasse, når der skal laves fokuserede indsatser i områder med dårlig dækning.

Der vil være en præsentation af kortlægningen af de dækningskrav, der i øjeblikket er i høring for de kommende frekvensauktioner, samt nogle interessante observationer på de mange mobilmålinger vi har foretaget i løbet af de sidste år.

Praktisk: Briefinger afholdes

  • (Århus) 23. april kl. 12:00-15:30 hos Netplan, Palle Juul-Jensens Boulevard 82 (INCUBA), 8200 Skejby (Tilmelding til Aarhus her.)
  • (Birkerød) 25. april kl. 12:00-15:30 hos Netplan, Bregnerødvej 144 indgang A, 3460 Birkerød

Det er gratis at deltage i briefingen. Vi starter med en frokost-sandwich og der vil være te, kaffe og vand under arrangementet.

Det samlede teleudspil kan læses her: http://efkm.dk/media/11775/teleudspil2018.pdf

Arrangement oversigt

Start dato 25-04-2018 12:00
Slut dato 25-04-2018 16:00
Max Pladser 30
Sidste frist 25-04-2018
Det foregår Netplan A/S - Birkerød