Effektiv og tilpasset kommunikation er nøglen til effektivitet i enhver virksomhed. Telefonen spiller en naturlig rolle i de fleste virksomheders planer, men suppleres i dag ef en lang række andre kanaler, som f.eks. Skype, Lync, Facebook, Messenger, ... listen er allerede nærmest uendelig og vokser fortsat. Derfor kræver det specialviden at indrette en kommunikationsplatform.

D471videokonference1I Netplan arbejder vi målrettet med effektiv kommunikation på alle platforme, og vi udnytter de muligheder, som nye IT løsninger stiller til rådighed. Vi bruger f.eks. selv Lync (Microsofts samarbejdsværktøj) internt, samtidig med, at vi er involveret i en række store virksomheders planlægning og effektivisering af kommunikationsplatforme.

Et af de mest brugte principper til opnåelse af en effektiv kommunikation er såkaldt unified communications, der - selv om begrebet har lige så mange fortolkninger som der findes løsninger - kan forenkle og udbrede den kommunikationsplatform virksomheden betjener sig af. 

Netplan gennemfører en lang række projekter inden for planlægning, dimensionering, konfiguration og test af komunikationsplatforme, spændende fra traditionelle analoge og digitale telefonsystemer, til fuldt integrerede telekonference og Lync systemer.